4-5 handicaphjælpere søges af kvinde i Børkop med ALS

Vejle Kommune

Om mig

Jeg er en aktiv, glad og social kvinde på 57 år, som er diagnosticeret med ALS, derfor søger jeg handicaphjælpere med tiltrædelse hurtigst muligt. Jeg bor i hus sammen med min 17 årige datter og vores Cavalier (lille hunderace). Jeg sidder i kørestol og har let ståfunktion. Jeg tager på Cafe, går i biografen og deltager i mange andre sociale sammenhænge, træner i Fitnesscenter og du vil blive en del af det hele, så det er vigtigt at du som jeg, kan lide den slags. Jeg er ikke ryger.
 

Om dig 

Om du er mand eller kvinde betyder intet, derimod er det vigtigt, at du kan lide at arbejde med mennesker og har det ekstra overskud, som jeg pga ALS, har brug for. Du skal være robust og fleksibel, samt have interesse for lige netop sådan et job. Det er vigtigt for mig, at du er empatisk, nærværende og stabil.

 

Arbejdet
Der er tale om 4-5 faste stillinger på 25-37 timer pr. uge.

Arbejdstiderne ligger fordelt over hele døgnet alle ugens dage.

Timemæssigt er der flere forskellige muligheder.

Eget værelse stilles til rådighed.

Det er vigtigt, at ansøgeren kan hjælpe med ekstra vagter ved sygdom og ferie.

 

Opgaverne
Jeg har brug for hjælp til følgende opgaver:

- Personlig pleje

- Ledsagelse ud af huset

- Daglige praktiske opgaver såsom madlavning, rengøring, indkøb osv.

 

Der forefindes stålift til forflytninger, den er dog endnu ikke taget i brug. På sigt kommer der

loftslift m.v.
 

Bopæl

Jeg bor i Børkop, Vejle kommune.
 

Løn

Lønnen er 151,07 kr./t. + tillæg

 

Ansættelseskrav

Ved ansættelse skal den ansatte kunne forevise ren straffeattest og gyldigt kørekort, da mine

hjælpere skal kunne køre min handicapbil.

 

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt.

Bemærk venligst, at jeg ansætter uafhængigt af ansøgningsfristen, indtil de rette kandidater er fundet.

 

Ansøgning

Jeg har BPA ordning. Det betyder, at Focus People er arbejdsgiver, og jeg selv er arbejdsleder.

Hvis jobbet lyder interessant for dig, vil jeg meget gerne høre fra dig hurtigst muligt.

For at søge det, skal du sende din ansøgning til mig på hellina@mail.dk.

Vedhæft gerne et vellignende foto, CV og eventuelle udtalelser fra andre hjælperjobs.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig…

 

Venlig hilsen

/Lina