Spiseforstyrrelser / Børn og voksne

Spiseforstyrrelser / Børn og voksne

Spiseforstyrrelser er et stort og udbredt problem i Danmark. Ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade lider mere end 75.000 danskere af en spiseforstyrrelse. Anoreksi, bulimi og overspisning er de mest almindelige spiseforstyrrelser.

Focus People har mange års erfaring med støtte til udsatte børn og voksne og tilbyder også måltidsstøtte til borgere med svære spiseforstyrrelser.

Støtte ved svære spiseforstyrrelser tilbydes med henblik på at hjælpe den ramte borger til at overholde den spiseplan, som borgeren har fået anbefalet fra sit behandlingssted. Støtten skal hjælpe borgeren med at undgå tilbagefald i gamle spiseforstyrrelsesmønstre og har samtidig et socialt aspekt, fordi personen med spiseforstyrrelse indtager måltidet i selskab med og får opmærksomhed fra hjælperen.

Måltidsstøtte betyder, at hjælperen er til stede under måltidet, snakker med den ramte borger og sikrer, at den aftalte mængde mad bliver spist. Udgangspunktet er den gode dialog, og hjælperen udviser en positiv, opmuntrende og støttende adfærd både før, under og efter måltidet.

For at undgå vægtreducerende adfærd kan der planlægges samvær og kreative aktiviteter med hjælperen efter måltidet. Det kan være med til at aflede de svære tanker, som er forbundet med en spiseforstyrrelse.

Fast kontaktperson

Focus People tilbyder en fast kontaktperson under hele forløbet til både borgeren med spiseforstyrrelse og de pårørende.

Læs mere om spiseforstyrrelser på hjemmesiden www.lmsos.dk

Læs også om:

En bred vifte af opgaver
Alle tilbydes en fast kontakt
Konsulentydelser på timebasis
Samarbejder med kommuner i hele landet
Opgaver af særlig karakter